I den psykoterapeutiske samtale stiller psykologen sig til rådighed med sine faglige og professionelt personlige egenskaber for at katalysere klienternes terapeutiske proces.

”Ved at fordybe og nuancere sin selvindsigt, bliver man klogere på, hvad der er værdifuldt og meningsgivende i tilværelsen.

Når man kender sig selv, bliver man bedre til at træffe de valg, der er til reel glæde og gavn.”

Der er ensidigt fokus på klientens tematik, som behandles i gensidig forpligtelse på at skabe bevægelse og udvikling. Relationen mellem klient og psykolog er et aktivt og dialogisk samarbejde, hvor begge parter retter den fulde opmærksomhed mod mulige løsninger på klientens problematik.

Psykiske symptomer eller tematikker opstår hverken ud af det blå eller i et lukket kredsløb – selvom det kan opleves sådan.Psykiske symptomer er et produkt af de forsvarsstrategier, som sindet/det psykiske system i sin tid har udviklet for at sikre den primære tilknytningsrelation.

I den psykoterapeutiske samtale stiller psykologen sig til rådighed med sine faglige og professionelt personlige egenskaber

Forsvaret er rettet mod intense, modsatrettede og derfor angstvækkende følelser.For at beskytte og bevare relationen til den anden, har det været nødvendigt at distancere vigtige behov og følelser. Det skaber ubalance og mistrivsel.

Behandlingen retter sig derfor mod at se, forstå og frisætte sig fra de defensive processer, som saboterer eller blokerer følelses- og selvkontakt, som skaber distance/ubalance i relationen til andre og som vedligeholder symptombilledet.