Angst

Fælles for oplevelsen af alle former for angst er en intens følelse af uro og ubehag, som synes helt vilkårlig og uforklarlig. Angsten bryder frem i situationer, hvor der i realiteten ikke er noget at være bange for – og angstens intensitet overstiger situationens udfordring.

Hvis angsten får frit spil, kan den brede sig som ringe i vandet. Selvom du ikke har lyst til at beskæftige dig med den, er det nødvendigt for at genvinde oplevelsen af at være herre i eget hus.

Angst viser sig ved kropslige alarmreaktioner som f.eks. hjertebanken, åndenød, svimmelhed, rysten, hedeture og kuldegysninger. Angsten viser sig også i form af tankemønstre, som aktiverer og vedligeholder angsten.

De diagnostiske kategoriseringer af angst beskriver angstens forskellige fremtrædelsesformer:

• Panikangst – intens og pludselig angst ofte ledsaget af tanker om alvorlig sygdom eller død.
• Socialangst – angst, som opstår sammen med andre mennesker.
• Generaliseret angst – konstant oplevelse af indre uro og bekymring.
• Fobisk angst – afgrænset til bestemte påvirkninger.
• Tvangstanker/-handlinger – adfærd domineret af bestræbelse på at undgå eller reducere angst.

Uanset diagnosticering er angst en fællesmenneskelig følelse, som må behandles som en alarmreaktion. Hvis man f.eks. ser en bjørn nærme sig, mobiliseres frygt og dermed fysisk energi, som omsættes til flugt.

I modsætning til frygt opstår angst i situationer, som ikke indeholder en reel eller ydre trussel.

Angst er en alarmreaktion på indrepsykiske faktorer – følelser og tanker. Bestemte følelseskvaliteter og tankeindhold mobiliserer angst, som på sin side aktiverer flugt, dvs. psykiske forsvarsstrategier. Der er etableret en dynamik, hvor sindet så at sige skræmmer sig selv, og hvor sindet derfor flygter fra sig selv.

Forsvaret mod eller flugten fra angsten indebærer dels at de bagvedliggende følelser, behov og tanker forbliver ubekendte, dels at der udvikles symptomer som følge af reduceret følelses- og dermed selvkontakt.

I behandlingen lægges derfor vægt på at identificere forsvarssystemet, som aktiveres af angst eller alarmreaktionen, og som derfor stiller sig i vejen for, at man kan lære at regulere angsten – som derfor bliver dominerende og begrænsende i livet.

Endvidere lægges vægt på at ”række igennem” angsten og gøre sig bekendt med de bagvedliggende følelser og behov.

Når man bliver mere fortrolig med og fordyber følelseskontakten, vil den ikke mere eller i samme omfang alarmere og skræmme sindet, som derfor ikke behøver flygte, men kan frigøre sig fra forsvarssystemet og de ledsagende symptomer.