Depression

Depression viser sig på mange forskellige måder og forekommer med forskellig sværhedsgrad. Blandt de depressive kernesymptomer ses ofte et forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat aktivitetsniveau.

I den depressive sindstilstand fremtræder det meste gråt i gråt, uden mening og uden perspektiv.
Der er nedgørende og anklagende tænkning om egen uformåenhed og manglende værdi og betydning, og der forekommer ofte massive selvbebrejdelser og skyldfølelse.

Der ses også symptomer som massiv træthed, tilbagetrækning, koncentrations- og hukommelsesbesvær og diffus, men påtrængende tristhed.

”Ved depression føles det meste trist, tungt og uoverkommeligt.

Det som plejer at være godt og givende, kan du opleve som farveløst og krævende..”.

Der er således både et smertefuldt angreb på egen person og en nedlukning for følelser og behov – og dermed vitalitet.

Det depressive symptombillede er en konsekvens af defensive processer i sindet, som aktiveres, når bestemte følelseskvaliteter ”banker på” i den bevidste opmærksomhed.

Let til moderat depression behandles derfor ikke som en (passiv) tilstand, men som konsekvensen af en (ubevidst og defensiv) reaktion mod følelses- og selvkontakt.

Når det vækker ubehag/uro at mærke bestemte følelseskvaliteter i relation til den anden, alarmeres sindet og de defensive processer aktiveres for at opnå ”sikkerhed/ro” ved enten at lukke ned for de angstvækkende følelser eller ved at vende dem mod egen person:

”Jeg bliver tom og træt og kan ingenting mærke…bliver bare ked af det” og ”..det er forkert af mig at reagere sådan…jeg er for nærtagende…sådan har det altid være …nu må jeg være rationel og tage mig sammen”.

Behandlingen retter sig derfor mod at identificere og frigøre fra psykiske mekanismer, der lukker ned for sansegrund, følelsesliv og selvkontakt. Dette forudsætter et samtidigt fokus på de destruktive processer, der vedligeholder ignorering, negligering og vrede mod egen person.